at ogsaa Holberg havde skrevet den samme Konges Historie og overleveret sit Haandskrift heraf til Frederik den fjerde for 16 til 17 Aar siden, og udbad han sig nu at faa et Exemplar af Holbergs Danmarks Historie paa bedste Papir, der var at faa. Samtidig skrev han om, at en ny Udgave af Pontanus blev forberedt. I 1735 omtalte han, at Havercamp havde fortalt ham om et forestaaende Besøg i Holland af Christian Falster. Dennes Amoenitates og hans Udgave af Juvenals fjortende Satire kjendte han. At gjøre Falsters personlige Bekjendtskab kunde han nok have Lyst til, uden at han dog særlig længtes derefter, men derimod vilde intet være ham kjærere end at se Gram selv i Haag som sin Gjæst. Han skulde da ogsaa hente Havercamp til sig fra Leyden, og da skulde de alle tre fornøie sig kosteligt, men naar Gram ikke kunde nyde denne Lærdes Selskab, forbeholdt han sig selv at nyde Grams.[1]
Mellem de Personer, som af og til omtales i Brevene, indtager Biskop Deichman en interessant Plads. Gram stod i Forbindelse med Deichman, der var en ivrig Bogsamler, og Griis havde besørget et større Bogindkjøb for Biskoppen just lige før dennes pludselige Fald. Denne Begivenhed gjorde Opsigt udenfor Rigernes Grændser; i Holland hedte det, at Deichman var ført som Fange til Kjøbenhavn og sad i Citadellet; „voilà l’autre
- ↑ „A ce cas-la nous ferions venir ici M. Havercamp et nous nous divertirions philosophiquement, mais vos heures perdues seroient a moy seul.“ (Brev af 17de Novbr. 1735). Som bekjendt kom Gram aldrig udenfor Danmarks Grændser. En paafaldende Beretning om, at han 1736 var i Tydskland, der findes i Pseudonymen Theodorus’s Skrift: „Peter Nicolai Holst“, Kbhvn. 1884, S. 98, beror, efter hvad Forf. selv har været af den Godhed at meddele mig, paa en Misforstaaelse.
