Medens Falster ikke kom i personlig Berøring med
Griis, var derimod dennes Forhold til Gram desto nærmere
og fortroligere. Naar Bekjendtskabet mellem disse
to Mænd er stiftet, ved jeg ikke, men formoder, at det
maa hidrøre fra de Aar, i hvilke Griis uden Ansættelse
i det mindste for en Del tilbragte i Kjøbenhavn (1713–1717),
netop den Tid, da Gram (Student fra 1703, Aaret
før Griis’s Ansættelse i Brüssel) begyndte sin Virksomhed
som Universitetslærer. En stor Mængde Breve fra Griis
til Gram ere bevarede,[1] det ældste er fra 1728, det sidste
fra 30te Oktober 1746, altsaa faa Uger før Griis’s Død,
men der er al Grund til at tro, at Brevvexlingen har
været igang, længe før det førstnævnte Aar, og at altsaa
de ældste Breve ere tabte. De ere alle uden Undtagelse
skrevne paa Fransk, idet kun en enkelt Gang et dansk
Ord kan slippe Brevskriveren af Pennen.
Disse Breve, af hvilke et og andet allerede ovenfor leilighedsvis er benyttet, frembyde mange interessante Smaatræk, og man maa kun beklage, at ikke ogsaa Grams Svarskrivelser ere bevarede. For en stor Del dreie Brevene sig om Bøger. Gram sendte Griis Literatur fra Danmark, og Griis forsynede til Gjengjæld Gram og vistnok ogsaa det store kgl. Bibliothek, hvis Chef denne blev 1730, med Bøger fra Holland; der var saaledes stadig Mellemregnskab mellem dem.
Griis glædede sig ved fra Gram at modtage Arild Huitfeldts Krønike og et smukt Exemplar af Torfæus’s norske Historie. Han var i 1733 meget nysgjerrig efter at vide, om Nils Slanges Christian den fjerdes Historie skulde udkomme, og om det skulde ske paa Kongens Bekostning. Det forekom ham, at han kunde erindre,
- ↑ St. kgl. Bibl. Mscr. N. K. S. No. 2017d, 4to.
