lydende paa Damers Navne i det Roskildske adelige Jomfrukloster o. s. v. Hichmann truede med at reise yderst graverende Anklager (accuser cruellement) mod sin Generalmajor.
I Oktober samme Aar havde Griis gjort sig stor Umage for at faa paagrebet Jøden Levin Abraham, som for nogle Maaneder siden havde flygtet fra Danmark med Juveler, tilhørende Etatsraad Neves Enke.
I Februar 1720 var Gesandten i Amsterdam for at faa fat paa (Foged) Melchior Hoyer, der var rømt fra Norge „avec les deniers du roy“. (altsaa med sin Kasse), og efter 8 Dages Forløb lykkedes det ogsaa at gribe ham. Som Grund til sin Flugt til Holland angav den Ulykkelige, at han af tre i Skien bosatte Borgere, Brødrene Lucas, Andreas og Amund Levordssønner, havde kjøbt en dem efter deres Broder Sivert, „Laurentzen Lange“ i Amsterdam tilfalden Arv.
Povel Juels eventyrlige Paafund og ulykkelige Skjæbne havde gjort Opsigt i vide Kredse og var omtalt i udenlandske Aviser. En dansk Svindler i Amsterdam, Simon Petersen, forsøgte da at mele sin Kage ved det Paafund, A at „en af hans Venner havde erfaret et Anslag mod Kongen af Danmarks Liv og var i Besiddelse af et yderst vigtigt Brev, som han dog kun vilde vise Kongen selv“. Der var virkelig Tale om at give Personen 50 Gylden som Reisepenge til Danmark i denne Anledning. Det oplystes, at han stod i Forbindelse med en russisk Agent Brandt eller van Bourch. Den, der imidlertid antoges for at være Ophavsmand til hele dette Snak, var en anden dansk Vagabond i Holland, som i Begyndelsen vilde holde sit Navn skjult for Gesandten, men hedte Finch eller Finx. Han fortalte, at han som dansk Orlogskaptein havde taget russisk Tjeneste 1697, dog med Christian
