maatte man vide noget om ham. Som bekjendt flyttede Forfatteren siden til Danmark, hvor han oversatte flere danske Skrifter, og døde der.[1]
At Holland, trods dets øiensynlige politiske Nedgang,
dog ogsaa i det attende Aarhundrede, idetmindste i dettes
første Halvdel, fremdeles var et af Verdens Middelpunkter,
er ubestrideligt. Holberg, som kjendte Landet fra gjentagne
Besøg, kalder det derfor ogsaa „alle Menneskers
fælles Fædreland“.[2] Et Tegn herpaa er det, at vi paa
den Tid, hvorom her er Tale, idelig se Eventyrere og
Rømningsmænd fra alle Kanter optræde og færdes netop
i Holland, hvor da ogsaa de republikanske Forhold bidroge
sit til at gjøre dem Opholdet lettere. Vi skulle
af Griis’s Relationer anføre nogle Exempler paa uheldige
danske og norske Landsmænd, som i hans Ministertid
lode sig finde i Amsterdam eller havde Berøring med
Holland.
I Juni 1719 havde vor Gesandt begivet sig til Leyden og der ladet arrestere en dansk Regimentskvartermester Christian Hichmann, som var flygtet fra Kjøbenhavn med Penge, tilhørende Generalmajor Juels Regimente. Hos ham var antruffet en Hoben Sedler fra Lotteriet i Itzehoe,
- ↑ Des Roches stod i Brevvexling med Gram. I et af disse Breve (1733, 27de Oktober) forekomme nogle Ytringer om en norsk Dame, som jeg ikke ret forstaar: „Les deux premiers volumes des contes Peruviens paroitrent dans le mois prochain sous la protection de Madame L’Heure, la gloire et les délices de la Norvège.“ .
- ↑ „Hollandia cunctis terrarum orbis incolis patria censenda est.“ L. Holbergii Opuscula quaedam Latina, I, p. 151.
