Som bekjendt nedrev Christian den sjette det gamle
Kjøbenhavns Slot og opførte det store Christiansborg,
som siden to Gange er nedbrændt. Dette hans prægtige
Bygverk var uhyre bekosteligt, og under opførelsen var
der ofte Pengetrang, og man maatte søge Laan udenlands.
Det blev 1735 paalagt Griis at opdrive Penge i Holland.
De hollandske Pengemænd forlangte Pant, og Kongen
tilbød dem Bergens Toldintrader, der hørte til de under
Partikulærkassen henlagte Statsindtægter. Men man vilde
ikke nøie sig hermed og forlangte Pant i Øresunds Told.
Paa disse ydmygende Betingelser, der maatte svække
Statens Kredit, vilde ikke Kongen indlade sig, og Forhandlingerne
om Laan ad denne Vei maatte opgives.[1]
Endog med literære Sager kunde en Gesandt paa Embedsvegne faa Befatning. I 1745 underrettede Grev Schulin saaledes Griis om, at der fra oberst Thurahs Haand skulde udgives det bekjendte Verk „Den danske Vitruvius“, hvortil Kongen havde givet sit Bifald, og som H. M. derfor gjerne saa støttet ved udbredt Subskription, for at de store omkostninger dermed lettere kunde dækkes. Griis henvendte sig til en hollandsk Boghandler i denne Anledning. I 1732 forespurgtes der hos Gesandten om en tydsk Theolog, Dr. Christoph Gottlob Stockmann, som opholdt sig i Holland, og som ønskede at udgive et Haandskrift af Luther og synes at have søgt dansk Understøttelse. Svaret blev, at Manden skulde være en velstuderet og agtværdig Mand. I 1730 havde den franske Adelsmand des Roches i Holland udarbeidet sit vidtløftige Verk over Danmarks Historie, som han ønskede at dedicere Frederik den fjerde. Forinden dette kunde tillades,
- ↑ Forskjellige Breve i „Danske Kongers Historie“ i Geh.-Arch. J. Müller, Mnemosyne, III, S. LXII. L. Koch, Kong Christian den Sjettes Historie, Kbh. 1886, S. 69.
