været sagt, at han havde bistaaet Folk med fosterfordrivende Midler, hvilken skjændige Kunst Kongen for enhver Pris skal have villet hindre ham i at udøve. (?) Da han ikke kunde anbringes i Holland, sendtes han, „idet man indbildte ham, at han skulde være Overchirurg over den norske Armée“ (?!) til Akershus Fæstning. Til Kommandanten her, Generalmajor Bertouch, udgik den 16de Juni 1734 to hemmelige Breve, hvilke han efter Læsningen skulde sende tilbage, og hvori der befaledes ham, at en vis Person skal sættes fast i et aparte Kammer og ei komme i Berøring med noget Menneske, uden en Præst. Han maatte vel faa Bøger, men ikke Skrivemateria1ier. Af Chatolkassen skulde aarlig betales 150 Rdl. for hans Kost.[1] Efter et Par Aars Forløb kom Manden dog paa fri Fod og blev endog udnævnt til Provincial-Physicus paa Bornholm,[2] hvilken Ø han dog ikke havde Lov til at forlade. Han rømte alligevel derfra og begav sig til sin Fødeby Nürnberg, hvorfra han offentlig angreb navnlig Schulin, i hvem han altsaa maa have seet sin værste Fiende. 1738 (13de Januar) udgik fra Danmark en Opfordring til Nürnbergs Magistrat om at lade ham afstraffe.[3] Om denne Opfordring blev efterkommet, er uvist. Müllner skal være død i Nürnberg.
- ↑ Til denne Begivenhed sigtes aabenbart i et Brev af 1739 om Akershus Fæstning, hvori omtales „det Logement, hvori den ubekjendte Person haver voren (!) arresteret, hvilket Kommandanten, Hr. Generalmajor Berlow (sic), ei vil til nogen Ting overlevere.“ Norske Samlinger, I, Chra. 1852, S. 655.
- ↑ Tildels efter Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen, II, S. 350 flg. Smlgn. L. C. Müllers Danmarks Historie, fortsat „under Ledelse af“ J. T. A. Tang, VI, S. 360.
- ↑ Geh.-Arch., „Danske Kongers Historie“, No. 422, 1, og „Ausländische, nicht geheime Registr.“, Fol. 54 b. (Det sidste Citat skyldes Fr. Krarup).
