den femtes Tilladelse, og at han var bleven staaende i Czarens Sold til 1702, da han var sendt fra Rusland til Holland for at kjøbe to Krydsskibe. Siden havde han levet i. Holland uden Ansættelse. Han gav sig ud for at sidde inde med hemmelige Opfindelser i Søvæsen og Skibsbygning. I Holland havde han søgt at bringe disse frem, men var holdt nede af „Misundere“. Nu vilde han sælge sine Inventioner til Danmark for 15,000 Gylden. Han levede, siger Griis (15de April 1724), uden Familie snart i Amsterdam, snart i Haarlem, Hoorn, Gampen o. s. v. I Amsterdam boede han mellem simple Folk; „son extérieur marque plutôt necessité qu’aisance“. De Danske i Amsterdam kjendte ham ikke. Den samme Finx lod det imidlertid ikke blive med dette. Han havde en værdig Bekjendt og Korrespondent i Danmark, med hvem han satte sig i Forbindelse, og denne Aandsfrænde var ingen anden end den store Brevbryder Christian Erlund. Gjennem denne indleverede han et „General-Projekt til et almindeligt Rigs- og Lande-Fond, hvormed Undersaatterne ikke vilde blive videre trykkede, men hvorved der altid vilde være Penge i Kassen“.[1]
- ↑ Se herom „Danske Kongers Historie“ i Geheimearchivet under 1724, hvor der findes Breve fra Finx og Erlund. Jeg kan ved samme Leilighed ikke lade være at tænke paa en Fortælling netop fra den samme Tid, der findes i Tullins „Samtlige Skrifter“, III (Kbh. 1773), S. 135: „Da en vis Projektmager pralede af ved sit Forslag om en ny Matrikulation i Norge, at han havde vist Regjeringen Vei til at vinde nogle Tønder Guld, svarede En af Selskabet: „Jeg er istand til strax at skaffe Kongen ti Gange saa meget.“ Da denne ansaa det for urimeligt, svarede hin: „Ja, saasnart Kongen vil overlade mig et Regiment Soldater og tillige give mig Tilladelse til at gaa ind i hver Mands Hus for at borttage alt, hvad de eie.“
