bue“ 1 er nemlig den buestilling, som dannes i tagkonstruktionen af hanebjelken i forbindelse med de indre sperrer (sværd) enten derved, at den første paa underkanten og de sidste ved indkanterne er udskaaret i buesnit, eller at der i vinklerne mellem hanebjelken og de nævnte sperrer er anbragt knæer, som har saadant snit. For mig staar det fjernt, at denne bue, som hverken har noget med skibskjølen eller tagkjølen at gjøre, skulde være fremkommet ved efterligning af de forbindinger, hvormed tvertræet eller biten (svarende til nuværende dæksbjelker) i skibe eller baade knyttes til hverandre. Derimod forekommer det mig klart, at der ved disse buer er tilsigtet en æsthetisk virkning i overensstemmelse med de øvrige runde buer. At dette har en norsk oprindelse, er jo muligt, men nogen sikker dom kan derom ikke fældes, saalænge man ikke ved, hvorvidt dette var anvendt tidligere i England. Det samme har jeg før udtalt (foran s. 300) om de nede ved sperrernes fod anbragte knæforbindinger og de derved fremkommende omvendte rundbuer, hvorimod jeg ikke, som D. (s.124) ytrer, har „indrømmet“, at disse konstruktioner „er af norsk oprindelse“.
Hvad dernæst selve formen eller grundplanen af stavkirkerne angaar, var denne vistnok fra først af en aflang firkant for skibet og en mindre af dette slags for koret eller den samme, som ved indførelse vestenfra træffes i vore ældste stenkirker (Sunnivakirken paa Selje og Mosters), altsaa uden halvrund apsis. Det sidste udspring maa derimod, som før udtalt, senere være frem-
