er det derimod muligt, at forbilledet til svalgangen blev hentet fra den hjemlige skaale, siden vi ei kjende noget exempel derpaa i England, skjønt det visselig kunde være rimeligt nok, at denne ombygning ogsaa der har været anvendt som beskyttelse mod fugtighed for bygningens vigtigste led, svillerne.
Alle de øvrige hovedde1e, der tilhøre stavkirken, var derimod vistnok et laan vestenfra, saaledes for det første den for sig selv staaende klokkestøpe[1], kirkens tagrytter og dens steile tage. Vel mener D. (s. 125), at de sidste netop skulde være fremgaaet af praktiske hensyn til hjemmets veirforhold og dets storme, men for mig staar det saaledes, at deslige hensyn just maatte bedst tilfredsstilles ved lave tage. Vist er det imidlertid, at de udenlandske samtidige kirker havde steile tage, og dette tør finde sin egentlige forklaringsgrund i beskaffenheden af det tækningsmateriale, som anvendtes, før man fik skifer og metal, nemlig siv, rør, halm eller træspaan.
I nær forbindelse med de steile tage staar ogsaa den for stavkirkerne eiendommelige tagstol, der vistnok i sine grundled maa hidrøre fra angelsaxiske eller normanniske forbilleder, om den end i sin videre udvikling mulig kan tilskrives indenlandsk oprindelse. Dog kan jeg ikke med D. (s. 123–124) antage disse dele og særlig de af ham omtalte listprofiler overførte fra skibsbygningen, hvorimod der for mig her kun viser sig det samme paa forskjellige steder (i kirker, huse, skibe, redskaber), fordi lignende hjelpemidler og navnlig høvler eller liststrygere med ligedannede tænder brugtes overalt. Heller ikke kan jeg indrømme noget laan fra skibsbygningen i den saakaldte „kjølbue“. Anvendelsen af ordet i denne betydning, der vel hidrører fra Semper, er forresten lidet heldig. Hvad der saaledes her menes med „kjøl-
- ↑ Ordet (det tydske „Kielbogen“) har ellers som bekjendt den vedtagne betydning af et eget slags sveivet eller løgformet spidsbue, der forekommer i Persiens og Indiens muhamedanske arkitektur og i omvendt stilling har lighed med skibssidernes bøining nedad mod kjølen, som udgangspunkt for navnet.
