En 12 tommer tyk god bjelke (bredden er ligegyldig) vil paa de samme 40 fods spænd kun bøie sig 1 tomme af sin egen vægt og kunne bære en hel del mere, hvis derom var spørsmaal. Da man nu i de dage“, hvorom talen er, „havde god raad paa slige træer, saa kan jeg ikke være enig med Dem her“. Efter dette vil saaledes det hele spørsmaal stille sig gunstigt for min opfatning af hovbygningen lige overfor D.s indvendinger. For det første maa det nemlig benægtes, hvad D. bestræber sig for at paavise, at et hov af hensyn til sin bestemmelse trængte til større bredde end en skaale, og dernæst viser det sig af vedkommende kildesteder, hvilke D. ogsaa citerer, at den største skaale, som nævnes, er ligesaa bred (10 favne) som det største hov (60 fod). Men ved disse maal angives det ikke, om de gjelde den indre eller den ydre bredde. Det sidste synes dog rimeligst, og naar vi derhos tør antage, at der ogsaa i hovbygningen var svaler paa. langsiderne ligesom i skaalen, saa vil der neppe, naar vi drage svalernes bredde og ligeledes væggenes tykkelse fra bygningens samlede ydre bredde, endog om den var saa stor som ovenanført, være noget til hinder for, at det levnede indre aabne rum kunde overspændes af stærke nok tvertræer. Vi kan heller ikke i kilderne se noget spor til, at der i skaalernes indre var støtter, ja vi træffe endog i beskrivelsen af branden paa Bergthorskvaal i Njaals saga[1] og navnlig i omstændighederne ved det gjennembrændte tvertræ tydelige vidner om, at der ikke fandtes støtter, og dog hørte denne skaale vistnok efter det store antal gjæster, som der stundom fik plads, til de største for sin tid.
Var hovet saaledes af laft, har det vistnok som nysanført efter den sedvanlige skik ved skaalerne havt et
- ↑ Jfr. nærv. tidsskr. 2den række 4de bind s. 487.
