Keyser utvilsomt ret, naar han, som anført, sætter hørgerne ældre end hovene, dog har de ved siden af disse, som det flere gange viser sig af kilderne, vistnok vedblevet lige til kristendommens indførelse, uden at de, som D. synes antage (s. 134), overalt blev afløste af hov.
Skjønt det saaledes tør ansees sikkert, at hovene, var yngre end hørgerne, lader det sig dog ikke nærmere afgjøre, naar de først viste sig. Dette kan ogsaa være ligegyldigt her, hvor det navnlig gjelder at bestemme hovbygningens indretning, naar vi kun fastholde, at der ved hovenes indførelse selvfølgelig maa have ytret sig en trang til at faa tilveiebragt et nyt slags bygninger. Hvorledes bærer man sig, som erfaring overalt viser, ad under saadanne omstændigheder? Man holder sig til de bygninger, som forefindes, og omdanner dem saaledes, at de nye krav opfyldes. Og at dette i nærværende tilfælde ogsaa skede hos os, kan med saameget større grund antages, som man i de saakaldte skaaler havde bygninger, der kun med ubetydelig forandring vilde passe til hov. Skulde man derimod, som D. og professor Bang mene, have taget de udenlandske navnlig angelsaxiske kirker til mønster, forudsat endog, at de var kjendt af vore bygningsmænd, hvad der tør være mere end tvilsomt, maatte dette uvilkaarlig fremkalde det spørsmaal, hvorfor man skulde bære sig saaledes ad, da det i forhøiet grad vilde være at gaa over bækken efter vand. Ikke alene maatte der da foretages en større omdannelse af indretningen, men ogsaa anvendes en ny konstruktionsmaade. Skaalerne faldt derimod efter den beskrivelse deraf, jeg foran[1] har begrundet og fremdeles fastholder, næsten aldeles sammen med hovet. Ligesom dette, saaledes fremviser ogsaa skaalen
- ↑ Histor. Tidsskr. 2den række 4de bind s. 342 ff.
