et hov (tempel) eller en gaard (hov), men ikke, at selve kirkebygningerne engang havde været hov.
Endvidere bemærker D. (s. 130–132), at jeg urigtig har citeret Snorre som hjemmelsmand for, at Haakon den gode „byggede“ kirker paa Møre, istedetfor at der hos Snorre staar „indviede“. Dette skal efter D.s mening gjøre en stor forskjel, idet det sidste udtryk, naar det staar alene, her og andre steder paa grund af omstændighederne maa forstaaes derhen, at det er et hov, som indvies til kirke. Jeg indrømmer, at jeg ved en erindringsfeil har skrevet „byggede“ istedetfor indviede. Men dette faar ingensomhelst betydning, da der i den saakaldte Ágrip[1], der her som bekjendt er Snorres kilde, staar „reiste“. Hvorfor har nu Snorre forandret dette udtryk? mon fordi han, saaledes som D. mener, har villet tilkjendegive, at det var hov, kong Haakon indviede til kirker? Dette synes lidet troligt. Skal der overhovedet lægges særlig vægt paa Snorres valg af det nævnte ord, saa maa han, som ellers ofte, nærmest mene, at kong Haakons kirker ikke blot var paabegyndte (reiste), men ogsaa gjort saavidt færdige, at de kunde tages i brug; heraf fulgte dog ikke, at de var ganske fuldførte, da som bekjendt kirker i middelalderen ofte indviedes, naar kun navnlig koret lod sig bruge til gudstjeneste.
En anden grund for sin paastand henter D. fra den
- ↑ Fornm. søg. X, 381. – Naar professor Bang (anf. st. s. 39) forkaster beretningen om disse kirkers opførelse, fordi Thjodrek munk siger, at Moster kirke var den første i Norge, synes ikke Bangs opfatning vel grundet, da jo Thjodrek’s ytring blot kan vidne om, at Haakons kirker var ham ubekjendte. Thjodreks udsagn er desuden i en anden henseende neppe rigtigt, da kirken paa Selje udentvil var ældre end Mosters, eftersom den, hvis den lokale beretning skal troes, allerede blev færdig og indviet 996 (se Monum. hist. Norv. ed. G. Storm pag. 151).
