Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

den nævnte Prinds’s Død fik Gesandten et vigtigt Hverv, Dronning Anna Sophie vedkommende.

Vel kom Griis i det Hele til at iagttage denne Dronnings haarde Skjæbne efter hendes Ægteherres Død og de mange Forandringer, som Christian den Sjettes Thronbestigelse overhoved medførte, paa Frastand, og hans egen Stilling berørtes ikke derved. Men der opkom i Slutningen af 1730 Rygter om, at Enkedronningen hemmelig havde anbragt store Pengesummer i Holland, hvorfor de udenlandske Sagers Minister, Iver Rosenkrands, anmodede Griis om at anstille Undersøgelser herom i størst mulige Stilhed. I Begyndelsen af Januar 1731 skrev Rosenkrands yderligere, at der fra en Kjøbmand Floten i Utrecht var kommen et nyt Rygte om, at Anna Sophie vilde flygte til Holland, hvor hun agtede at kjøbe Stedet Vianen af Generalstaterne. Griis fik særdeles megen Anerkjendelse fra Rosenkrands’s Side for den Dygtighed, hvormed han, uden selv at reise til Utrecht, hvilket skulde have gjort altfor megen Opsigt, havde undersøgt Sagen. Det ser ud, som om Enkedronningen virkelig har tænkt paa at komme til Holland, men da Regjeringen i Danmark havde faaet Kundskab om Sagen i rette Tid, blev der selvfølgelig Intet deraf. Denne Sag behandledes kun i Privatbreve mellem Griis og Rosenkrands.[1]

  1. Rosenkrands’s private Kopibog (desværre kun for 1730–1731) findes i Geh.-Arch. („Danske Kongers Historie“, No. 389 b). Se ogsaa skandinaviske Literaturselskabs Skrifter, XXIII, S. 167–169. Den 19de December 1730 havde Griis skrevet til Hans Gram, at Grev Gryldensteen (om hvem senere) efter Rygtet skulde være arresteret (hvor?) „comme ayant part aux affaires de la reine douairiére“.