thingene baade vor og deres egen ret.“ Dette sted
synes næsten at antyde, at bønderne allerede tidligere
har benyttet skibrede-thinget til afgjørelse af sine indbyrdes
tvistemaal, medens „statssager“ har været forelagte
fylkes-thinget alene. Reformen har da offentlig anerkjendt
en gammel praxis, der antageligvis støttedes af traditionen
fra hereds-thingenes tid; thi at herað og fylki oprindelig
skulde have betegnet det samme distrikt, lader
sig ikke tænke. Her som andensteds maa heredet engang
have været en underafdeling af fylket.
I XIV, 3 (s. 249) findes en bestemmelse om, at „den, som er mest retskaffen, og som erkebiskopen ansætter, skal være ombudsmand for kirkens jorder innan heraðs oc innan kirkjusóknar.“ Man skulde være mest tilbøielig til at tro, at herað her angav en videre grænse, kirkjusókn en snævrere, og heredet skulde altsaa være større end sognet. Den forbindelse, hvori de staar til hinanden, bevirker imidlertid, at vi ikke godt kan tænke os flere kirkesogne i heredet. Vi vil i diplomerne ogsaa finde mange exempler paa, at et distrikts grænser saa at sige angives to gange. Saaledes heder det Galaherað i Oðar sokn,[1] uagtet Galaherað og Oðar sokn er det samme distrikt; ligedan er forholdet med Skogheims herað i Aska sokn[2] eller omvendt med Olbergs kirkjusokn i Krœðisheraðe,[3] og med Hasleims sokn i œystra Bergheims-heraðe.[4] Det lader sig derfor antage, at innan heraðs og innan kirkjusóknar betegner det samme, og at heredet altsaa er identisk med sognet. Denne hypothese
