fylket har eget thing, hálfu-þing, men de andre distrikter synes at være uden selvstændig organisation.[1] Fylkesthinget er i selve Thrøndelagen den engeste thingforsamling, hvorfra der appelleres til to- og fire-fylkes-thing og i sidste instans til lag-thinget paa Frosten.[2]
Herað har i Frostathingsloven to betydninger. For det første bruges det for at betegne landet i modsætning til byen;[3] for det andet betegner det et bestemt land-distrikt, uden at man kan se, om dermed menes fylke eller noget andet.[4] Der er imidlertid to steder, hvor betydningen af fylke synes at ligge nær for haanden. Det heder i IV, 30 (s. 167): Hvis en mand bliver saaret i heredet, saa skal pilen[5] sendes om i anledning af saaret, og der skal holdes thing. Men hvis den, som saarede manden, vil gaa til thinget, da skal han udbede sig grid, og bønderne skal tilstaa ham grid, som lov er, og ligesaa fra thinget, etc. Men hvis en mand bliver dømt utlæg paa fylkes-thinget eller paa ørvar-thinget, naar
- ↑ se de s. 389 under anm. 2 anf. steder.
- ↑ X, 30 (I, 224).
- ↑ II, 45 (I, 146): En at fylkis kirkiu skal iarn bera i heraðe; einni kirkiu er til skillt i kaupange huerium. III, 20 (I, 154): En ef sa a bu i heraðe eða hus i kaupange; cfr. navnlig VII, 11 (I, 201) og X, 31 (I, 224).
- ↑ III, 19 (I, 153): En vm þverár allar, þa gere mænn bruar ifir huær i sinu heraðe ... En bruar gerð skal sua skunda sem hinir uitrasto mænn sea i huæriu heraðe at bera ma. IV, 7 (I, 159): Ef maðr er drepinn til dauðs, þá á sá vera bane, er vígi lýsir á hendr ser; en lýst skal vígi samdœgnis innan fylkis oc nemna sic á namn oc náttstað sinn oc herað þat, er hann er or ... S. 160: en erfingi hins dauða scal fara i herað þat, er sá maðr létz or vera; þá ef hann hitter þann mann utan laga várra, er svá kemr, þá skal hann sœkia hann at þeim lögum, er þar ero.
- ↑ Jeg læser som af udgiverne foreslaaet ör istedenfor oc.
