kerne, paa sin tids hoved-kirker og saa ment, at kap. 12 behandlede høgendes-kirkerne; til at bevise nogen oprindelig identitet mellem disse og hereds-kirkerne kan vort sted ialfald ikke benyttes.
Det andet af Jørgensen benyttede kildested findes som allerede ovenfor anført i indholdsfortegnelsen til den nyere Gulathings kristenret i det udmærkede haandskrift A. M. 62 kv.[1] og lyder i sin helhed saaledes: ix. Vm fiorðungs kirkiur oc aðrar hœghendis kirkiur. Codex tilhører det 14de aarh.s første halvdel.[2] Denne kristenret er en frugt af Magnus lagabøters lovrevision og tilhører efter Maurers mening 1267, og der er ingen grund til at betvile rigtigheden heraf; i sin anordning af stoffet viser den sig kjendelig paavirket af Fr.loven, og man kan vist med sikkerhed gaa ud fra, at den er udført i Nidaros. Herom vidner ogsaa efter min mening den indholdsfortegnelse, som specielt i vort haandskrift er forudskikket selve texten, og hvormed vi netop have at gjøre; saadanne indholdsfortegnelser er nemlig et særkjende for de thrønderske love, og i Cod. Resenianus[3] siges udtrykkelig, at man for at lette benyttelsen af lovbogen har inddelt denne i lutar og hver af disse i kapitler, hvortil en indholdsfortegnelse forudskikkes. Den samme methode er ogsaa benyttet ved udarbeidelsen af den saakaldte Sverres kristenret. Indholdsfortegnelsen i Cod. A. M. 62 kv. maa derfor tænkes opstaaet i Thrøndelagen, hvad enten den nu er jevngammel med eller yngre end den oprindelige bearbeidelse fra 1267. Det omhandlede kapitel 9 er omtrent ord til andet en gjengivelse af den ældre G.lovs
