skrift over det kapitel, der omhandler baade hereds- og høgendes-kirkerne: Vm uphalld hægenda kyrkna, hvoraf Jørgensen slutter, at under hægenda-kirkja ogsaa indbefattes heraðs-kirkja ifølge lovens sprogbrug; og i en indholds-fortegnelse til den nyere Gulathings kristenret forekommer endog et udtryk som: fiorðungs kirkiur oc aðrar hæghendis kirkiur. Paa det sidste sted er sprogbrugen ikke til at tage feil af; for den, som har nedskrevet hine ord, har forholdet uden tvil stillet sig saa, at fjerdings-kirkerne stod i klasse med høgendes-kirker. Vi maa imidlertid ikke glemme, at det er med kapiteloverskrifternes sprogbrug vi her har at gjøre, og spørgsmaalet bliver da, om vi med geheimearkivar Jørgensen har ret til ikke blot at stille denne paa lige fod med selve textens, men endog at anse den for endda oprindeligere end dennes.
Hvad nu kapiteloverskrifterne i den ældre Borgarthingslov i det hele angaar, saa er de vistnok uden undtagelse yngre end selve texten og har neppe nogensinde havt nogen officielt anerkjendt form. Intet beviser dette bedre end deres variation, idet de i regelen lyder forskjelligt i de forskjellige haandskrifter. Saaledes har recension I, kap. 8 i Codex A. M. 78 kv. overskriften: Ef at niðr falle værðr fylkis kirkia oc heraz kirkia oc hœgenda kirkia huersu upp skal gera, men derimod i Codex Tunsbergensis: Vm hald kirkna allra. I de to yngre recensioner er dette store kapitel delt i to, hvoraf det første (II, kap. 16, III, kap. 11) behandler fylkes-kirkerne og det andet (II, kap. 17, III, kap. 12) hereds- og høgendes-kirkerne. II, kap. 16 har overskriften: Her sægir fylkis kirkiur huersu þær skal op gera; III, kap. 11 derimod: Vm upphalld fylkis kirkna. oc stæfnu giærdir þær sem vidr liggia; over II, kap. 17 staar: Vm
