synligheden stiger næsten til vished, naar vi af kap. 15 erfarer, at der paa Moster-thinget er fattet bestemmelse om lands-presternes underhold, medens det udtrykkelig fremhæves, at disse bestemmelser ikke gjælder hereds-presterne. Dette interessante kap. begynder saaledes: „Nu er det dernæst, at vor biskop skal raade for kirkerne, saaledes som Olaf den hellige indrømmede biskop Grimkel paa Moster-thing, og saaledes som vi blev enige om siden. Vor biskop skal nu ansætte prester ved alle kirker, saadanne, som han ved kan holde rigtig gudstjeneste for menigheden. Men vi skal skaffe presterne saadant underhold, som Olaf den hellige og Grimkel biskop lagde til paa Moster-thing; men presten ved hereds-kirken saa meget, som bønderne og den prest, som biskopen ansætter, bliver forligte om.“[1] Det er nu allerede i og for sig lidet rimeligt, at Olaf og Grimke1 skulde have over- ladt alle de andre prester, fylkes-presterne undtagen, til folks forgodtbefindende, hvad deres indkomster angik, ei heller er det sandsynligt, at der med fœzla udelukkende skulde menes indtægten af det til fylkes-kirken liggende gods; der maa sikkerlig menes andre indtægter, der ogsaa kan have tilflydt andre end fylkes-presten. Denne antagelse bliver omtrent til vished, naar vi i Borgarthingsloven, der i mange henseender staar den Olavske kristenret nærmere end G.loven, virkelig finder et saadant gage-
- ↑ Nu er þat þvi nest, at biscop várr scal kirkium raða, sem Olafr hinn helgi iatte Grimkeli biscope a Monstrar (eller Mostrar) þingi, oc sva sem vér uurðum a satter siðan. Biscop várr skal nu presta til kirkna allra setia, þa er hann veit at rettar tiðir kunni at veita monnum. En ver skolom prestom fœzlo slica fa sem Olafr hinn helgi oc Grimkell biscop lagðe til a Monstrar (eller Mostrar) þingi. En heraðrskirkiur sva sem bœndr verða a satter við prest þann, er biscop setr til.
