have udgjort det store flertal af landskirker i G.lagen, og selve navnet heraðs-kirkja maa fra begyndelsen af være blevet brugt som betegnelse for sognekirken i det distrikt, som dengang kaldtes herað, der saaledes maa have været af temmelig liden udstrækning og forskjelligt saavel fra fjerding som fra otting. Paa denne maade bliver det os da ogsaa begribeligt, hvorledes betegnelsen heraðs-kirkja kan sideordnes med de andre betegnelser: fjordongs- og áttongs-kirkja; de havde jo hver især sin selvstændige betydning.
Tør vi saaledes gaa ud fra, at hereds-kirkens sogn var forskjelligt fra fjerdings- eller ottings-kirkens, og navnlig mindre end dette, saa kan vi dermed betragte det som en historisk kjendsgjerning, at hereds-kirkerne ogsaa i det store og hele taget er yngre end de andre. Dette resultat er ikke uden betydning for vor forstaaelse af enkelte steder i G.lovens kristenret; men af ligesaa stor vigtighed for en rigtig opfatning af disse er det at faa bestemt, om samtlige disse kirker har været omtalte i den kristenret, som af Olaf den hellige blev forelagt G.lagens almue til sanktion, eller om enkelte af dem tilhører en senere tid og i saa fald hvilke.
Ifølge sagaernes beretninger er fylkes-kirkerne opførte af de to missionskonger Olaf Trygvessøn og Olaf Haraldssøn. Det berettes saaledes i Flatøbogen[1] og andre kilder, at Olaf Trygvessøn lod bygge en kirke paa .Moster og lagde gods til den, forat missionæren Thangbrand kunde være materielt uafhængig og med desto større held virke paa det omgivende folk; det siges udtrykkelig, at
- ↑ I, 229.
