lukkende refererede sig til hereds-kirkerne, ogsaa paa fjerdings- og ottingskirkerne, og, hvor blot disse sidste nævn-tes, identificerede man dem uden videre med de første. For de forfattere, som ansaa ottingen for en underafdeling af fylket, maatte der jo strax kunne have stillet sig væsentlige betænkeligheder mod tilladeligheden af en saadan brug af kilderne. Gaar man nemlig ud fra, at der var én fjerdings-kirke i hver fjerding og en ottings-kirke i hver otting, saa bliver det 12 i fylket, og kan umulig blive mere; men der kan heller ikke have været saa mange af disse to slags kirker; havde fylket f. ex. 4 fjerdings-kirker, og der saa byggedes en ny kirke for den ene otting, saa maatte selvfølgelig den forrige fjerdings-kirke blive sognekirke for den anden otting; paa denne maade kan der ikke i nogen fjerding blive rum for mere end to kirker, der enten begge fra første færd er ottings-kirker, eller den ældste fjerdings-kirke og den yngre ottings-kirke; men dette giver 8 kirker i fylket. Denne talstørrelse stemmer imidlertid saare lidet overens med det temmelig store antal af kirkebygninger, som anføres i Björgynjar kálfskinn, d. e. fra 1320–50, og som vistnok samtlige er opførte i det 11te og 12te aarh. Der findes nemlig ved denne tid:
| i Firdafylke | 33 | kirker | og | 3 | kapeller, |
| i Sygnafylke | 35 | – | – | 3 | – |
| i Hordafylke | 41 | – | – | 3 | – |
I 1267, da den nyere Gulathings kristenret emanerede, kan dette antal ikke have været synderlig mindre, og forsaavidt at opregningen i kap. 12, der ordret er optaget i denne, svarede til, hvad der dengang var almindelig sprogbrug i G.lagen, saa maatte der i Sogn og Fjordene have været over 20 og i Hordaland endog ikke langt fra 30 kirker, hvorpaa ene og alene benævnelsen hereds-kirke kunde anvendes. Hereds-kirkerne maa saaledes
