Denne siden er ikke korrekturlest
Griis i Holland, fandt man vistnok Foranstaltningen saare priselig, men vægrede sig ved at betale og henskjød Sagen, til en almindelig Handelstraktat atter kunde opnaaes.[1] Dette blev imidlertid ikke iagttaget, og endnu i 1735 klagedes over, at Hollænderne vrede sig fra at betale, medens Englænderne ydede Bidrag.[2]
Man kunde have ventet, at Griis i sine Relationer undertiden havde omtalt den stærke Udvandringsstrøm til Holland, som dengang fandt Sted fra det danske Monarki i Almindelighed og hans Fødeland Norge i Særdeleshed.[3] Dette er imidlertid ikke Tilfældet. I Juni 1720 fik Gesandten Brev fra Regjeringen i Kjøbenhavn i Anledning af de hyppige Tilfælde, at danske og norske Søfolk i hollandsk Tjeneste toges til Fanger af Barbare-
- ↑ Kgl. Reskripter o. s. v. for Norge, udg. af F. A. Wessel-Berg, IV. S. 1141.
- ↑ Depescher af 1725 og 1735. Om dette Fyr skriver i en senere Tid en Student Hans Christian Heidrich, der havde været Huslærer paa Lister for Claus Pavels (se dennes Autobiografi paa mange Steder), til Martfelt (Kjøbenhavn 17de Oktbr. 1788): Lindesnæs Fyr koster Regjeringen, skjønt mange Nationer kontribuere dertil, men Lindesnæs Stenkul har den Beskaffenhed, at de kan brænde endog i Smedeværksted paa Lister Land og maaske ligesaa langt bort paa den anden Side af Lindesnæs. Altsaa kan man endelig komme ud med et tusinde Læster om Aaret.“ (Martfelts Papirer paa det kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol. 1344 og følgende Numere).
- ↑ For Norges Vedkommende kan henvises til mit i 1880 udgivne Skrift: Nordmænds Udvandring til Holland osv. Jeg har her (S. 47) ogsaa berørt danske Udvandringer til samme Land. Om Udvandringerne fra Jylland kan derhos mærkes Hübertz, Aktstykker om Aarhus, III, S. 392 flg. Rahbeks Erindringer, I, S. IV. O. Mallings Optegnelser (Dansk hist. Tidsskr. 1. R. IV, S. 109) o. s. v. Talrigheden af Svensker i Amsterdam omtales i Gjörwells Erindringer (Saml. till Skånska landskapens Hist., III, 1875, S. 56).
