Norden kunde øve paa Østersølandene.[1] Den 26de Mai skriver Gesandten, at Hollænderne allerede havde ladet fem Fregatter løbe ud, og at de skulde have passeret Texel. Det er ogsaa bekjendt, at Sømagterne i det følgende Aar, da Planen om en Gjenforening af Nordens tre Riger kom frem, vare alt andet end gunstigt stemte for denne. De samme Magter bidroge ogsaa efter Freden i Åbo til at afholde det skuffede Danmark fra at angribe Sverige.[2] Et vistnok aldeles ugrundet Rygte om et Fredsbrud i Norden havde i 1745 fra Stockholm fundet Veien til Holland, idet Griis (3die August) beretter, at man der fortalte, at Rusland havde erklæret Danmark Krig.
Ostindiehandelen vedblev ogsaa stundom at foranledige Vanskeligheder. I 1737 fremkaldte de Instruktioner, som de hollandske Skibskapteiner havde faaet, om hvorledes de skulde forholde sig mod de danske Ostindiefarere, det Udbrud af Kong Christian, at „dette ret lignede Hollænderne“.[3]
Under 5te Juli 1723 havde et Interessentskab med en Jørgen Michelsen Bornholm som Formand faaet kgl. Bevilling til at oprette et 50 Fod høit Vippefyr paa Lindesnæs og et andet 70 Fod høit paa Markø, ¼ Mil derfra. Fremmede Skibe skulde erlægge en liden Kjendelse i denne Anledning, men da Sagen blev anmeldt af
- ↑ „Les nouvelles qu’on prétend avoir de Copenhague d’un armement de vaisseaux de guerre que Sa Majesté fait faire font grand bruit à Amsterdam, et la peur qu’on a que S. M. épousera les interêts de la Suède dans la conjoncture cause beaucoup de peine et d’agitation parmi les marchands de cette ville qui s’interessent plus pour le commerce de la mer Baltique que pour la pêche d’Islande, qui est proprement un commerce des villes situés sur la Meuse.“
- ↑ Malmström, Sveriges polit. Hist. fra 1718–1772, III, S. 142.
- ↑ J. Møller, Mnemosyne, III, S. 118.
