herað nogetsteds staar i betydning af þingsokn. I den verdslige del af loven bruges herað dels om landet i modsætning til byen,[1] dels betegner det et bestemt landdistrikt, og i kap. 88[2] har vi endogsaa lovens definition af heredsbegrebet, idet det siges, at de jorder ligger samhereds, som ei er adskilt ved „fjeld eller fjord eller uveisom aa“,[3] medens paa den anden side samheraðrs staar i forhold til samtynis som prædikat for den næst høiere enhed. Lægger vi denne definitions maal paa de hereds-distrikter, som vi kjender fra diplomerne, saa passer det særdeles godt. Vi kjender i Hordafylke: Kvenna-herað,[4] det nuværende Kvinnhered, Samla-herað,[5] d. e. Jondalen, og Árlands-herað,[6] det nuværende Samnanger; de er alle tre mindre, skarpt afgrænsede bygder, slig som vi kan vente at finde dem paa Vestlandet; men det er simpelthen umuligt at tænke sig nogen af dem som fjerding eller otting af det store Hordafylke. Sammenligner vi f. ex. disse hereds-distrikter med skibrederne, hvoraf der var 32 – treti to – i Hordafylke, saa synes kun det ene af dem at falde helt sammen med skibredet, nemlig Samla eller Jonadals skipreida, medens Kvenna-heraðs sk. indbefatter Kvinnhered, Ølve og Husnes og Framnes sk. foruden Árlands-herað eller Samnanger ogsaa Os.[7] Men skulde der i det hele være noget distrikt, som ifølge
