mensat thing.[1] En lignende foreløbig karakter synes ørvar-thinget ogsaa at have havt paa Oplandene. Det heder saaledes i fragmentet kap. 1: „Nu skal han (ɔ: den herjede) stevne hereds-thing af ørvar-thinget inden 3 nætter; da skal han lade gjentage de vidnesbyrd, som var fremførte paa ørvar-thinget; men hvis de stemmer helt overens (hærmask at fullu), da skal de have saadan dom paa hereds-thinget, som de havde paa ørvar-thinget“. I det tredie kapitel gives ligeledes forskrifter for sags- anlæg for hereds-thinget med benyttelse af de paa ørvar-thinget lovligt fremførte vidner paa, at den anklagede havde gjort sig skyldig i herverk. I begge kapitler er det aldeles indlysende, at hereds-thinget er den engeste normale thingforsamling, saa derom kan der ikke strides. Det andet kapitel handler om nedhugning af næstens kvæg (bu hogg). Hvis man hugger ned lige til den sidste ko, da er det uboteverk for alle dem, som var med og fulgte til og ifra, og ligesaa for alle, som raadede, og bliver overbeviste derom; de kaldes gorulve (gorvarghar).[2] Han (ɔ: sagsøgeren) skal flytte dom efter dem til tredings-thing eller halvfylkes-thing, af halvfylkes-thinget og til fylkes-thing eller álykta-thing (ɔ: endelig afgjørende thing), af fylkes-thinget og til tre fylkes-thing; da er ....“ Her slutter fragmentets første side; resten er bortskaaret.[3]
- ↑ Hertzberg: Proces, 197–203.
- ↑ Ogsaa dette Ord tyder paa svensk indflydelse, se gorvarghær Vestgötalagen kap. 1; paa gammel dansk heder det gorni-thing, og som gorniþingsverk betegnes i Skaanske lov 9,8 den mands gjerning, der med skarpe vaaben gjennemborer en andens fæ, at ut uældær gor. Fritzner: ordbog sub voce gorvargr.
- ↑ Se facsimile i Ngl. IV, planche XVII.
