dinger var: Nes-þriðjungr,[1] Ullinshofs-þ.[2] og Suðrheim s-þ.,[3] og naar vi lægger merke til, hvor rigt Næs,[4] Ullinshofs[5] og Suðrheims[6] kirker er doterede i Eysteins jordebog, samt at bispen, naar han visiterer disse, skal have 3 nætters vist,[7] medens han ved de andre – Eidsvolds kirke undtagen – maa nøie sig med to eller en, saa ligger det nær at slutte, at kirkerne paa Næs, Ullinshof og Suðrheim har været hoved-kirker i sine respektive tredinger. Visten er forresten en nat mindre, end den for hoved-kirker er paabudt i Eidsivathingslovens kristenret 1, kap. 32;[8] men dette er en naturlig følge af, at kirkernes antal blev for stort til, at bispen kunde dvæle saa længe ved hver; biskop Eystein benytter sig derfor heller ikke altid af sin ret til 3 nætters ophold.[9]
Udenfor Haðafylke, Ringerike og Raumarike kjender vi intet til tredings-inddelingen og ved saaledes heller ikke, hvor mange hoved-kirkerne har været. I Gudbrandsda1en og Østerdalen har der vel neppe nogensinde existeret en inddeling i tredinger, men hoved-kirkerne har været fordelte paa distrikter, der i omfang om-
- ↑ Grundtrækkene i den gamle norske proces, 112, anm. 3, cfr. 127, anm. 2. Udhævelserne er foretagne her.
- ↑ Registret til Eysteins jordebog.
- ↑ Munch: Beskrivelse 152.
- ↑ Opregningen fylder næsten 5 sider, 471–76.
- ↑ Opregningen fylder ca. 4 sider, 537–40.
- ↑ 2½ side, 443–46.
- ↑ Eyst. jordeb. 557, 561.
- ↑ Ngl. I, 386: Den prest, som sidder ved hoved-kirken, skal yde sin biskop 4 nætters vist med 10 mand og 6 heste om vinterdag men sommerdag 10 heste foruden bagagehest (taumhestr). Presten skal skaffe bispen og hans følge rigeligt mad og øl; hans bagagehest og rideheste skal han skaffe korn.
- ↑ se 561: Han skulde opholde sig 3 nætter ved Suðrheim og en nat for Frauna- og Ingiridasakers kirker; „dog have vi ei mere ligget for alt sammen end 3 nætter.“
