og 8 heste om vinterdag, altsaa det halve. Denne forskjel kan dog ikke blive afgjørende, og Maurer[1] gjør med rette opmerksom paa, at den-sidste bestemmelse kan tænkes at være af senere datum end den første. Man har tidligere benyttet en notis i en indholds-fortegnelse til Eidsivathingsloven som bevis for, at der skulde være 3 hoved-kirker i hvert af de oplandske fylker. Notisen lyder: 2 „Háuud-kirkiur ero ix a Uplandum firir ...“ mere kunde ikke Munch og Keyser læse, og man betragtede firir, som om det ikke stod der, og drog saa den slutning, at 9 hoved-kirker fordelte paa 3 fylker gav som quotient: 3 i fylket ɔ: én i tredingen.[2] Resultatet er vistnok rigtigt; men det citerede sted kan ikke længere bruges som bevis; thi professor Gustav Storm har efter firir kunnet læse norðan.[3] Der var altsaa 9 hovedkirker paa Oplandene nordenfor .... grænsen kjender vi ikke, og en gjetning vil neppe bringe os sandheden nærmere. Men det er af større betydning, at vi ved, at Grans kirke[4] var hoved-kirke paa Hadeland, der maa antages at have udgjort den ene treding af Haðafylki, medens Land og Thoten dannede de to andre; ligeledes at Norderhov (Njarðarhof) kirke[5] var hoved-kirke paa det egentlige Ringerike, hvis to andre tredinger dannedes af Modum og Tverdalene;[6] Raumarikes tre-
Die bekehrung des norwegischen Stammes zum christenthume, II, 444, anm. 5. Cfr. ogsaa Maurers Studier over Sverres kristenret, s. 27 f.
