Handelstraktaten af 1701. Denne Overenskomst er dateret 3die Septbr. 1731,[1] og den 13de Novbr. s. A. indberetter Griis, at de nederlandske Stænder hver for sig have ratificeret den, saa at den nu kunde blive endelig afsluttet.
Af de 131,255 fl., som Hollænderne skjøde fra sig „til en anden Leilighed“, har Danmark vistnok aldrig faaet en Skilling Griis synes dog at have havt et Haab derom og anbragte i en af sine Depescher i December 1731, at det maaske kunde hjælpe noget til at faa denne Efterregning klareret, ifald Danmark vilde honorere en meget gammel Fordring; som en fornem nederlandsk Adelsmand længe og gjentagende havde gjort gjældende. Denne Adelsmand var en endnu levende Søn af den berømte Admiral Jacob Wassenaer af Obdam, der i 1658 havde reddet Kjøbenhavn. Frederik den tredie havde nemlig ikke alene gjort Obdam til Ridder, men ogsaa tilstaaet ham en aarlig Pension, der imidlertid ikke var bleven ordentlig betalt. Det var nu en gammel Gjæld, thi som bekjendt havde Obdam fundet Døden allerede 1665, da han sprang i Luften i det bekjendte Søslag mellem Englænderne og Hollænderne paa Høiden af Harwich. Fra dansk Side var man uvillig til at honorere Fordringen, som Grev Wassenaer dog idelig havde fornyet i flere Aar. Samtidig gjorde forøvrigt ogsaa Pensionæren i Hoorn, Groot, lignende Fordringer, grundede paa „en gammel Obligation, udstedt af „en af Hans Majestæts Forfædre“.
Ogsaa efter 1731 forekom Rivninger mellem Danmark-Norge og Holland. De angik for en stor Del Seilads, Handel og Fiskeri i Havene om de gamle norske
- ↑ Reedtz, Répertoire historique des traités conclus par la couronne de Danemarc, à Gottingue 1826, p. 183 og de der citerede Kilder.
