end fem sogne: Nesinar sokn, Hodals s., Lumulanda s., Skeiðjofs s., Tjarneyar s.,[1] i Borðerna herað sammesteds 3 sogne: Ønyndadals[2] sokn (Eningdals s.), Nafastaða s. og Moa s.[3] I almindelighed falder dog endnu paa biskop Eysteins tid (ca. 1400) heredet og sognet sammen, saaledes nævnes i hans jordebog paa Vestfold: Stokka herað[4] og sokn, Skeiðauga h. og s., Sanda h. og s.; paa Grenland: Soleima h. og s., Sauða h. og s., Lunda h. og s., Nes h. og s., Bjár h. og kirkja; andetsteds faldt de vistnok sammen, men havde forskjelligt navn, idet sognet benævnedes efter kirken. Skogheims herað hed saaledes Aska sokn, Oslo herað Akrs sokn. Exemplerne kan forfleres, men de anførte maa være tilstrækkelige til at godtgjøre, at den gamle hereds-inddeling ikke saa let gik i forglemmelse, som man hidtil synes at have antaget. Den har overlevet den senere sogne-inddeling, ligesaavel som den tidligere skibrede-inddeling, og naar Munch for Ranrikes vedkommende antager, at dets 16 skibreder svarede til de nuværende hereder, saa er derved at merke, at blot for 12 af disse ved han selv at anføre benævnelsen herað, og af disse findes blot – to i Eysteins jordebog, nemlig Borðerna herað og Vetta herað.[5] Men selv om skibrederne her faldt sammen med herederne, saa maa dog dette være rent tilfældigt og snarere betragtes som en undtagelse end som en regel, hvilket ogsaa
