det materiale, hvorfra bidrag kan hentes til spørgsmaalets løsning, har jeg vovet at offentliggjøre de resultater, som jeg selv under min syslen med de herhen hørende kilder er kommet til, i det haab, at selv om de ikke er uangribelige, kunne de dog maaske lette andre veien til en rigtigere opfatning.
Da de nærmestliggende kilder, nemlig de gamle love, som bekjendt er forskjellige for de forskjellige dele af landet, kan spørgsmaalet om hereds-inddelingens forhold til andre distrikts-inddelinger foreløbig ialfald kun besvares landsdelsvis; og de almindelige slutninger, hvorom der senere kan blive tale, vil komme til at bero paa de resultater, som en undersøgelse af de enkelte landskabslove maatte føre til. Vi gaar derfor straks over til en saadan og begynder med Borgarthingsloven.
I Borgarthingslovens ældre kristenret forekommer alene fylki og herað som distrikts-betegnelser. I recension I, kap. 8[1] siges, at fylkerne er tre i tallet, hvilket svarer til de i den ældste kjendte fylkesliste nævnte: Rænafylki, Vingulmørk og Vestfold.[2] Af fylkes-kirker nævnes sammesteds to i hvert fylke, noget, som maaske turde antyde en halvfylke-inddeling, idet man maa tænke sig, at fylket i den ældste tid, da der i samme ikke fandtes flere kirker end disse to, var delt i to sogne, hvert af et halvfylkes udstrækning. Halvfylker (hálfur) er imidlertid et ord, som ikke forekommer i loven, og bortseet fra det ovennævnte forhold med fylkes-kirkerne antydes det heller ikke; det paaligger saaledes f. ex. alle fylkes-mænd at vedligeholde fylkes-kirkerne.
Herað forekommer hyppig og altid som en under-
