Blandt de forfattere, som har skrevet om vor gamle
hereds-inddeling og dens forhold til den ældste sogne-inddeling,
har der hersket og hersker der vistnok den
dag idag uenighed med hensyn til betydningen af herað
og heraðs-kirkja i de gamle love. Nogle vil have herað
til at betyde det samme som fjorðungr, áttungr eller
þriðjungr; andre antager derimod, at det har en selvstændig
betydning, idet det betegner et mindre distrikt
end fjerdingen eller tredingen, medens de intet bestemt
synes at ville udtale om dets forhold til ottingen. Skulde
man vurdere de forskjellige opfatninger efter de mænd,
som har gjort sig til talsmænd for dem, vil man have
vanskeligt for at give den ene eller den anden fortrinnet;
thi den første repræsenteres af mænd som Konrad Maurer,
Keyser og Ebbe Hertzberg, den sidste af P. A.
Munch, geheimearkivar A. D. Jørgensen og tildels
af professor Fr. Brandt. Da imidlertid ingen af de
nævnte forfattere har gjort sagen til gjenstand for en
mere indgaaende drøftelse eller forsøgt at sammenstille
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/340
Denne siden er ikke korrekturlest
OM BETYDNINGEN AF HERAÐ OG HERAÐS-KIRKJA I DE ÆLDRE KRISTENRETTER.
AF
A. TARANGER,
ASSISTENT VED RIGSARKIVET.
