1522, og Olaf Engebretssøn, som i det følgende Aar begav sig derhen for at søge Bekræftelse paa Capitlets Erkebispevalg.
Det kan derfor ikke andet end forundre, naar man først i Norske Magasin, udg. af N. Nicolaysen (I, Christiania 1858, S. 147), læser, at Ziegler „i Slutningen af 1531 eller noget senere opholdt sig i Throndhjem“, samt at hans Ytring om Kirken (at den ikke havde sin Lige i Christenheden) „kan have gaaet som et Sagn i Throndhjem fra den Tid, han opholdt sig der“ (!), og saa atter nu 29 Aar senere møder den samme Fortælling om „den tydske Forfatter Ziegler, som besøgte Kirken kort efter dens Brand i 1531“ (Norsk hist. Tidsskr., 2. R., VI, S. 195).
Det Sted i Zieglers Schondia, som Nicolaysen har misforstaaet, lyder saaledes:
Crepido circum altare corrupta fuit incendio, haec reparabatur eo tempore, quo ista scribimus, in quam impensae imputantur ad VII. m. aureorum,
ɔ:
Bygningen omkring Alteret har været ødelagt af en Ildebrand, men var under Reparation paa den Tid, da jeg skriver dette, og Udgifterne hertil beregnes til 7000 Gylden.
Den Brand, hvorpaa man efter Nicolaysens Formening her har at tænke, maa altsaa være den bekjendte Ulykke, som overgik Throndhjems Domkirke den 3die Mai 1531. Efter denne Brand skulde altsaa Ziegler have været tilstede i Throndhjem. Men da hans Bog Schondia, hvoraf de citerede Ord ere hentede, udkom i Strassburg det følgende Aar 1532, maatte følgelig i denne korte Mellemtid disse tre Begivenheder være foregaaede: 1) Domkirkens Reparation, 2) Zieglers Hjemreise til Tydskland og 3) Udgivelsen af det Verk, hvori Notitsen forekommer. Men heri ligger en hel Række af Usandsynligheder, af hvilke
