landske eller udenlandske Kilder findes nogetsomhelst Spor til, at Ziegler har været her, og at Z. var en altfor bekjendt Mand til, at en saadan Kjendsgjerning skulde være ganske fortiet.“[1]
Af Zieglers Skrifter er det, som her vedkommer os, hans Schondia, en paa Latin forfattet Beskrivelse over Sverige og Norge med de disse Riger dengang tilhørende Bilande. Skriftet udkom for første Gang i Strassburg (Argentoratum) 1532 og derpaa i 1536. Senere blev Bogen et Par Gange optrykt i Forening med Albert Krantz’s Chronica regnorum aquilonarium (i Frankfurt 1575 og 1583). I disse Udgaver er det egentlig, at man senere i Norden har kjendt og benyttet Zieglers Schondia, saasom de ældre Udgaver snart bleve store Sjeldenheder. Da imidlertid de frankfurtske optryk ikke vare fuldstændige, har H. Hildebrand gjort Historiens Venner en stor Tjeneste ved paany at aftrykke Skriftet efter editio princeps i Geografiska Sektionens Tidskrift, B. I. Om denne Udgave og om Zieglers Bemærkninger om Norge har jeg allerede ved en tidligere Leilighed havt Anledning til nogle Udtalelser,[2] hvilke her ikke skulle gjentages.
Naar man gjennemlæser Schondia, vil man ikke finde den fjerneste Antydning til, at Ziegler har besøgt enten Sverige eller Norge. Han beraaber sig aldrig paa Selvsyn, men angiver derimod de svenske og norske Mænd, med hvem han i Rom har gjort Bekjendtskab, og af hvis mundtlige Beretninger han har øst sin Kundskab. Disse vare for Norges Vedkommende de to nidarosiske Erkebiskopper Erik Walkendorff, som døde ved Curien
