følgende aar), at han venter paa visse efterretninger om „novæ res", som Simon havde givet ham løfte om.[1] I disse breve kaldes han dels Simon Scriba, dels Simon Syndicus. Som det fremgaar af brevene, var han en studeret mand.
Om denne Simon Nilssøn vides forøvrigt, at han var slotsskriver paa Akershus, en stilling, som han opnaaede mellem aarene 1570 og 1573.[2] I 1574 fik han den halve rente af et ledigt kannikedømme i Oslo, men synes igjen at have tabt denne indtægt i 1580. I 1585 fik han kronens part af tienden af Nes sogn paa Romerike og erholdt i 1587 brev paa fremdeles at nyde samme.[3] Biskopen har selv optegnet i sine reisedagbøger, at samme dag, som han kom tilbage fra sin visitatsreise i 1592, den 29 mai, døde Simon Skriver. Hans hustru var upaatvivlelig den Rønnaug, der under navnet „Rønnaug Simens“ nogle gange forekommer i den udførlige visitatsberetning. Hun eiede som enke gaarden Hasle ved Bundefjorden ikke langt fra Oslo. I 1594 var hun tilligemed andre af det fornemmere borgerskab i Oslo tilstede ved det store bryllup paa Hallingstad paa Toten, som skildres med ikke ringe anskuelighed i visitatsbøgerne. Da det forresten temmelig sjeldne navn Rønnaug just er brugeligt i bispens familie, har hun maaske været beslegtet med denne.
Blandt Chytræus’s norske korrespondenter er ogsaa Nils Olufssøn fra Tønsberg (Nicolaus Olai Tonsber-
- ↑ Epistolæ D. Chytræi s. 699.
- ↑ I 1570 var endnu Paul Paulssøn slotsskriver (N. M. Petersens Lit. Hist. I. udg. II 274). Den 27 juli 1573 vidimerede Simon Nilssøn som slotsskriver en forordning af Povel Huitfeldt (N. gl. Love IV 778, hvor feilagtigen staar Thimenn Nilsson).
- ↑ Norske Rigsregistranter II 97. 373. 599 og 698; paa registret er der gjort to personer af ham.
