har samlet om dem; med al sin mangelfuldhed vil disse oplysninger dog maaske bidrage lidt til at fuldstændiggjøre det billede, forf. har udkastet af det videnskabelige liv i Norge paa Jens Nilssøns tid.
Der levede dengang i Oslo en for historiens studium interesseret mand, Simon Nilssøn, i almindelighed kaldet Simon Skriver, der hørte til biskopens omgang.[1] Der er bevaret et brev af aaret 1588 til ham, skrevet af den lærde og berømte professor David Chytræus i Rostok. Chytræus minder ham om Plutarchs udsagn, at da venner bør have alt tilfælles, sømmer det sig allermest, at vennerne har fælles venner. Da nu Chytræus allerede i mange aar har staaet i et meget nært og fortroligt venskabsforhold til biskop Jens Nilssøn, vilde han sætte pris paa at komme i lignende forbindelse med biskopens ven Simon Nilssøn. Hertil var der saameget mere grund, som de begge havde fælles interesse, nemlig interessen for fortidens historie (cum uterque nostrum veteris memoriæ et historiarum studiosus sit). Ved gjensidig at meddele hinanden udbyttet af sine undersøgelser vilde de begge have nytte. Han sender Simon et eksemplar af sin nylig udgivne Chronicon Saxoniæ tilligemed nogle mindre skrifter. Han savner i høi grad fyldige og paalidelige efterretninger om norske forhold og beder Simon indtrængende om at sende ham saadanne, navnlig vedrørende reisningen i Norge under Kristjern den første og det oprør, der undertryktes af hertug Kristjern (II).[2] Simon Skriver kom virkelig ogsaa i brevveksling med Chytræus. Denne omtaler i et brev til Jens Nilssøn (uden datum, men vistnok fra det
