støve gamle manuskripter og indlemme dem i „store mænds“ bibliotheker og derved redde dem fra undergang. Han nævner som tidligere af ham til Hersleb nedsendte gaver Oluf Børgessøns, Anders Dallins, Frants Ribers og Nils Chronius’s skrifter.[1]
Det sees altsaa, at Grave, som først havde tiltænkt det danske selskab haandskrifterne, forandrede denne bestemmelse og forærede dem til Hersleb, vistnok fordi denne, der selv havde været biskop i de samme stifter som Jens Nilssøn, havde personlig interesse af visitatsbøgerne. Det er ellers at merke, at Grave i 1748 sender „6 bind“, medens der i katalogen over Herslebs bibliothek (1758) kun opføres 4. To er altsaa i de mellemliggende aar skilt fra de øvrige. Jeg antager, at det ene er beretningen om reisen i Telemarken 1595, der senere igjen forenedes med de øvrige i Thotts samling, og at det andet er optegnelserne om Fritsøreisen i 1593, som maaske af Schøning er laant og medtaget til Trondhjem og senere er forblevet der; det vides, at Schøning har kjendt og benyttet disse haandskrifter.
Forresten viser det sig af Graves breve, at man paa den tid, da haandskrifterne endnu var i Norge, havde god rede paa, at Oluf Børgessøn var nedskriver eller forfatter af disse optegnelser. Man kan neppe her tænke sig, at Grave gjennem studium af indholdet var kommen til denne sikkerhed. Sandsynligvis har der til haandskrifterne knyttet sig enten en skriftlig underretning, som nu er forsvunden,
- ↑ Testes mihi sunt Olaus Borgeri, Andreas Dallinus, Franciscus Riiberus, Nicolaus Chronius, ut et alii, præter præsentem Johannem Sylvium. (Thottske Mskr. fol. 9 paa d. st. kgl. bibl. i Kbhvn.) De her nævnte haandskrifter findes nu paa det store kgl. bibliothek, hvortil de er komne fra Thotts og tidligere Herslebs bibliothek.
