medtoges fra Oslo bispearkiv ved hans forflytning til Danmark, hvilket allerede tidligere ved forskjellige leiligheder er udtalt af dr. L. Daae.[1] Det forholder sig dog i virkeligheden dermed saaledes, at haandskrifterne, som vistnok aldrig har været indlemmede i bispearkivet, henimod midten af forrige aarhundrede erhvervedes af sogneprest Christian Grave paa Eker, der efter Langebeks vidnesbyrd var „en meget omhyggelig mand saavel i at opsøge alle slags norske antikviteter som i at samle dokumenter og skrifter til den nordiske histories oplysning.“[2] Der foreligger flere vidnesbyrd om, at Grave rundhaandet har betænkt dels det danske selskab, hvoraf han selv var medlem, dels biskop Hersleb med sendinger af norske oldsager og dokumenter.[3] Hvad særlig Jens Nilssøns reiseoptegnelser angaar, har vi fra Graves egen haand tvende udtalelser om denne gave. Fra Drammen sender han 1748 til Langebek „6 Bind af en gammel lærd Præst udi Norge navnlig Oluf Byrgessen, Sognepræst fordum til Brunlaugs Næs, hans haandskrevne Sager, hvis Indhold De selv seer.“ Gaven var af Grave bestemt „til Selskabets Bogsamling“.[4]
En anden udtalelse derom haves fra 1750. I dette aar tilstiller Grave fra Eker prestegaard Hersleb en latinsk skrivelse, idet han sender ham Johannes Sylvius’s haandskrevne poetiske bearbeidelse af Davids psalter og Salomons høisang. Han skriver deri, at det efter hans mening er en hovedopgave for historiens elskere at op-
