Af de mange breve og bevisligheder, der fremlagdes
ved denne sags behandling, faar vi ogsaa nogle hidtil
ukjendte oplysninger om biskopens børn.
Hans datter Margrete (Marte), der var født 1593, egtede før 1619 den ovennævnte Oluf Lauritssøn, som var borger i Oslo og foged over „Ranne (Verne?) klosters gods“.[1] Oluf og Margrete Jensdatter boede i sine senere aar paa Sand i Baadstads anneks i Trygstad og blev der begravne. Deres søn Laurits Sand, biskopens dattersøn, født i Oslo 1619, blev 1662 raadmand i Bergen; samme aar skjænkede han til erindring om sine forældre en messing-lysekrone med 12 arme til Baadstad annekskirke, hvor den endnu hænger. Han var i 1665 en af anførerne for borgerkompagnierne under engelskmændenes angreb paa den hollandske flaade i Bergens vaag.[2]
Af ovennævnte retssag fremgaar, at biskop Jens Nilssøn foruden de i hans genealogiske optegnelser anførte børn ogsaa har havt en søn Jens Jenssøn. Da biskopen har afsluttet sine optegnelser (ligesom i det hele sin literære virksomhed) med aaret 1598, er altsaa denne søn født senere, sandsynligvis efter faderens død, da han fik dennes navn.
Af biskopens mange børn levede i 1622 foruden datteren Margrete kun sønnerne Nils og Jens, hvis livsstilling og senere skjæbne er ubekjendt.
At biskopen har havt adskillig slegt i Eidsberg og omliggende bygder, er rimeligt nok. I visitatsbøgerne (s. 485) fortælles, at en bonde fra Bergsogn ved navn Habo (Hagbard) Engerud, der var beslegtet med bi-
