at der fra først af har været nogen stavkirke, hvori koret havde samme bredde som skibet, da de eneste langkirker af stavverk, som vi nu kjende med denne form (Renlid kirke i Valders og Rinde kirke i Sogn), vistnok først har faaet den ved ombygning i senere tid. Vi kan ogsaa sætte ud af betragtning som noget, der ikke faar indflydelse paa hovedformen, at enkelte stavkirker i et meget begrænset strøg af Hallingdal og Numedal har en fritstaaende stav eller stolpe midt i skibet.
Efter disse antydninger og bortseet fra enkelte mindre væsentlige særformer kan der formentlig opstilles følgende hovedtyper for vore kirkebygninger fra kristendommens antagelse og indtil den tid af middelalderen eller ca. 1319, da der indtraadte en saagodtsom fuldstændig stans med opførelsen af kirker:
- A. Stenkirker.
- 1. Aflang firkant, hvori forskjellen mellem skib og
kor kun betegnes i det indre.
- 2. Ligesaa, men med afrundet østende eller kor.
- B. Sten- og stavkirker.
- 3. Aflang firkantet skib med et smalere og kortere
kor uden halvrund apsis.
- 4. Ligesaa, men med apsis.
- 5. Tredelt eller basilikaformet skib og et mindre
kor med apsis.[1]
- 6. Latinsk eller græsk kors uden apsis.
Hertil kan føies, at de kirker, som fremvise typerne 1, 2 og 6, i tal er rent forsvindende mod de øvrige; endvidere, at typen 1 kun træffes i ca. 20 kirker, hvoraf ialfald mindst halvdelen er yngre end ca. 1250, medens
- ↑ Disse former tror jeg nemlig fra først af have været forenede. Ialfald kjendes ikke noget sikkert bevis for det modsatte.
