de kirkebygninger eller levninger deraf, som endnu findes paa de nævnte steder, først er opførte senere eller hidrøre fra de samme, som ovenfor nævnes. Det sidste lader sig vistnok ikke bevise, men alligevel kan saameget siges, at der fra selve levningernes side ei er noget til hinder for, at saa kan være tilfældet.[1] Af den første er murene levnede, medens tagverket hidrører fra nyere tid. Af Sunnivakirken[2] findes kun grundvoldsmuren, derunder indbefattet sokkelen, der viser en simpel afskraaning ligesom paa Moster. Begge er uden taarn, ganske smaa, kun ca. 48 fod lange og ca. 18 fod brede paa det bredeste, og fremvise den sedvanligste irske form: et aflang firkantet skib og et smalere og kortere kor uden halvrund apsis. Forøvrigt kan det særlig bemærkes ved Moster kirke, at den fra først af sandsynligvis havde aaben tagstol, hvad den ogsaa endnu fremviser i koret, og ved Sunniva kirken, at der, som hidrørende fra denne, er fundet et stykke,[3] rimeligvis af en lysglug for gavlen ligesom i Moster kirke, men som har den egenhed, at gluggens rundbue er udhugget i selve stenen ligesom i irske kirker.[4]
Den tredje kirke, kong Olaf opførte, var Klemenskirken i Nidaros, der ifølge sagaen[5] grundlagdes høsten 996 og allerede blev færdig med al indredning til jul samme aar. Da den „brændte“ 1015, maa den have været en trækirke, og at den var opført af stavverk, synes der god grund til at antage, naar vi se, hvad der
- ↑ Jfr. aarsber. fra ovennævnte foren. f. 1872, s. 137 og f. 1884. s. 114.
- ↑ Se O. Krefting, Selje Klosterlevn., s. 11 og pl. III.
- ↑ Se sammest. s. 12 og pl. IV fig. 11.
- ↑ Se Petrie anf. st. s. 181 ff., jfr. Schnaase, Gesch. d. bild. Künste, 1ste udg., IV, 2den afd., s. 419.
- ↑ Fornm. sög. kap. 160, 163.
