nok fremkomne ved en paavirkning fra nabolandet og ikke omvendt.[1]
I den nordligste del af Tyskland omtales et par trækirker i middelalderen. Saaledes blev en Mariekirke i Lübeck af dette materiale indviet 1163,[2] og ligeledes maa den i Hamburg af erkebiskop Ansgar „miro opere“ byggede kirke have været af træ, da den, efterat være ødelagt, opførtes paa ny i 1024 af saadant materiale.[3] Men hvorledes disse kirkers konstruktion var beskaffen, vides ikke.
Mere faa vi høre om den første kirke, Frankernes konge Chlodevig byggede i 496, efterat han var kristnet. Denne blev opført i Strasburg, og derom anfører Pierre Victor[4] følgende med paaberaab af de elsasske annaler. „Man drev ned i jorden tykke træstammer, kløvede (sciés)[5] i midten, paa den maade, at den raa side vendte udad. Disse stammer var af lige høide og stillede tæt ved siden af hverandre og forbundne (liés) sammen; et uhyre tag af straa (chaume) dækkede det hele. Det indre var meget simpelt og bestod af et skib eller en midtgang, to sideskibe og et kor i enden mod øst. Mørk, som alle kirker
- ↑ Naar Lübke (Gesch. d. Arkitektur, 6te opl., II, s. 197) som grund for, at kirkebygninger af samme slags som vore stavkirker har været udbredt i flere svenske landskaber, blandt andet peger paa derværende røgelsekar med tildels lignende former (jfr. Svenska Fornminnesfören. Tidskr., I, s. 169 f.), har dette liden vegt. Næsten med samme grund kunde det da paastaaes, at ogsaa Danmark har havt lignende kirker, da saadanne røgelsekar findes ogsaa der.
- ↑ Otte’s Handb., 1854, s. 7.
- ↑ Adam af Bremens Kirkehist., overs. af Christensen, s. 97.
- ↑ i hans rapport s. 10 til La Societé libre des beaux arts i 40-aarene ved forelæggelsen af professor Dahls bekjendte verk.
- ↑ Meningen maa være som oversat, da man dengang vistnok ikke kjendte stokkens gjennemsagning paa langs.
