Råda[1] i Vermeland, Edshult i Linköping stift, Kalfsvik nær Vexiø. Dog kjendes der i Sverige ogsaa enkelte kirker med umiskjendelig stavkonstruktion, men forresten meget simple. Saaledes var det i 1825 nedrevne Skagens kapel i Undenäs sogn paa Tiveden i Vestergötland opført af svær malmfuru og bestod af 4 „klostolpar“ i hjørnerne, flere korsbjelker mellem dem og 4 „fodträd“ eller sviller nedentil. Væggene dannedes af opretstaaende planker og havde øverst nogle tvertræer, og det spaan1agte tag var indvendig aabent ligetil „kroppåsen“ eller mønsaasen. Kun 3 vinduer fandtes, det ene paa østvæggen, 16ʺ langt, 5ʺ høit, de andre ogsaa ganske smaa paa søndre væg længst mod øst. Paa kirkegaarden var en høi klokkestabel med en liden klokke.[2] Ogsaa ved Pjetteryd i Smaaland var en reisverkskirke og omgivet, som det synes, af svalgang.[3] Endvidere beskriver C. Ljungström[4] Hedaredes kapellags kirke i Elfsborg len, hvilken bevislig i det mindste er ældre end 1506, som „bygget af opretstaaende grove og brede ekeplanker“ med et lidt langagtig firkantet skib og et kvadratformet mindre kor. Endelig var Boddsjö kirke i Jemteland i 1775 en „særdeles reisverksbygning med stolper i hjørnerne og midt paa væggen samt iøvrigt bestaaende ef plankeverke“.[5] Ifølge en indskrift var den sandsynligvis opført 1469. Men som bekjendt udgjorde Jemteland en del af Norge ligetil 1645. Ogsaa de øvrige svenske kirker af samme slags er vist-
