Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/283

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
280
N. NICOLAYSEN.


Inden jeg gaar over til dette spørsmaal, kan det omtales, hvorledes ældre trækirker udenfor Norge vise sig at være beskafne.


Hvad for det første de nuværende ældre trækirker i Rusland og Tyskland angaar, har jeg tilforn[1] udtalt, at de vise sig saa forskjellige fra vore stavkirker, at der ikke vel kan tænkes nogen indbyrdes forbindelse mellem dem. Dette er ogsaa senere styrket ved de iagttagelser, som professor Dietrichson havde anledning til at gjøre paa sin reise i 1884 ved undersøgelse baade af russiske, ungarske, vestslaviske og tyske kirker.[2]

I Danmark omtales St. Albani kirke i Odense 1086[3] med „mange store glasglugger“, der synes noget mistænkeligt. Bygningen var af træ, hvorimod det ikke kan sees, hvorledes den var konstrueret, og dette gjelder ogsaa de øvrige gamle trækirker, som vides at have været i Jylland eller Slesvig. I Trap’s Danmarks beskrivelse udtales den mening, at disse kirker har lignet vore stavkirker, men hvad man i saa henseende støtter sig til, kan neppe begrunde denne mening. Derimod tør det være rimeligt nok, at de, saaledes som J. Kornerup antager,[4] stod nærmere de gamle laftkirker i Sverige.

Af saadanne kjendes kun nogle faa:[5] paa Amneherads

  1. Nord. Universitetstidskr., Upsala 1856, s. 107 ff.
  2. Se Nord. Tidskr. udg. af Letterstedtska Fören. f. 1885, s. 88 ff. og 197 ff.
  3. Knytlinga saga, kap. 54.
  4. Aarbøger f. nord. Oldkynd. og Hist. f. 1869, s. 186-200.
  5. Brunius, Konstanteckninger, 1851, s. 22, 643; Mandelgren’s Monuments Seandinav.