Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/286

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
283
OM HOV OG STAVKIRKER.

i hine gamle tider, syntes den at vække andagt og indbyde til bøn.“

Endelig komme vi til Britannien, hvor der nu findes kun én trækirke,[1] i Greenstead i Essex. Den ligger mellem jernbanestationerne Chelmsford og Epping, dog nærmest den sidste og ca. 2,5 km. derfra. Da jeg saa den i 1867, havde den forlængst undergaaet saa stor forandring, at der af den oprindelige bygning ikke fandtes mere tilbage end skibets langvægge, som stod umiddelbart paa et nyere underlag af teglsten; desuden var væggene indvendig dækkede med et nyere panel og en forhal tilføiet paa sydsiden.[2] Disse forandringer var gjort før Morant’s korte beskrivelse,[3] som af nyt kun indeholder den oplysende notis, at kirken var indviet til St. Andrew, men forresten gjentager den ældre beskrivelse af 1748.[4] I denne siges følgende: „Skibet eller hoveddelen (body) af denne kirke, som gjør den saa mærkelig, er helt igjennem sammensat af tykke ekestammer, kløvede og raat tilhuggede paa begge sider. De er stillede lodret og tæt til hverandre, idet de er indsluttede i en sville ved foden og i en stavlægje (plate) ved toppen, hvor de fæstes med trænagler. Dette var alt, som nu er levnet af det oprindelige bygverk, dog meget fortæret og slidt ved tidens længde. Det er 29 fod og 9 tommer langt, 14 fod bredt og 5 fod og 6 tommer høit i siderne, som bar det oprin-

  1. Som det synes, er den ikke synderlig paaagtet i England, da den ikke engang nævnes i Parkers ovenanførte bog.
  2. Professor Dietrichson, som besøgte kirken i 1884, har i det anf. Nord. Tidskr. f. 1885 foruden en beskrivelse leveret en tegning deraf s. 230.
  3. Hist. of Essex County by Morant, I, s. 152.
  4. Vetusta monumenta etc. edit. by the society of antiquaries vol. II (1748) med en tegning (plate 7).