kirke“. Munch[1] finder endog „intet rimeligere, end at kirkerne som oftest byggedes lige paa det sted, templet havde staaet; ja at man vel endog, som i England, benyttede tempelbygningen, renset og indviet, til kirkebygning, synes grundet i sagens natur“. Herimod kan dog strax indvendes, at det tør være meget tvilsomt, om forholdet i England var saaledes som antaget paa grund af Gregor den stores instrux af 601 for den blandt Angelsaxerne udsendte missionær Augustin. I denne instrux heder det,[2] „at hvis afgudstemplerne er vel byggede (bene constructa), bør de omdannes fra djævlenes til den sande guds tjeneste“. Men Parker udtaler[3] herom vistnok meget rigtig, at det ikke deraf kan sluttes, at saadanne bygninger virkelig fandtes. Hvorledes imidlertid forholdet end var i England, kan det dog ikke benyttes som bevis for, hvad der foregik i Norge, og det saameget mindre som hele aanden i de norske kongers missionsvirksomhed viste sig meget forskjellig fra, hvad tilfældet var paa hin side af nordsøen. Keyser og Munch har derhos ikke anført noget exempel paa, at et hov er bleven omgjort til kirke, og heller ikke har det været mig muligt at opdage noget saadant. Derimod træffes overalt kun vidner om det modsatte. Saaledes heder det[4] om Erik blodøxes sønner, der var døbte i England, „at da de fik raadighed over Norge (961–965), kunde de ikke faa kristnet folk der i landet, men overalt, hvor de kunde komme til, brød de hovene ned og spildte blotene“. Olaf Trygvessøn lader
- ↑ Anf. st. s. 164.
- ↑ Beda, Hist. eccles. lib. I k. 30, jfr. Gregorii magni opera ed. Bened. II, 1176.
- ↑ Anf. st. s. 7, hvor han om instruxen siger, at den „appears to be intended rather as a general instruction on abstract principles, than to be dictated by local knowledge, that such was the case“.
- ↑ Heimskringla s. 112.
