væsentlig Del deraf var den store Udførsel af levende Stude, som fandt Sted fra Jylland.[1] Det danske Kjød var bekjendt for sin særdeles Godhed, især til Skibsprovision. Denne Udførsel foretoges ikke for jydsk, men for hollandsk Regning. De hollandske Slagtere kom til Jylland om Vaaren, reiste om paa Gaardene, kjøbte de kornfedede Stude og dreve dem i April Maaned afsted til Ribe, Ringkjøbing, Varde o. s. v., hvorfra de udskibedes. Man beregnede i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede de til Holland udskibede Stude til et Antal af 25,000 om Aaret, men desforuden blev en stor Mængde dreven afsted sammestedshen overland. Vil nogen have et ligesaa sandt som fornøieligt Billede af Jyders og Hollænderes Studehandel, da bør han repetere den Tale, som „Tredie Proprietarius“ holder i første Scene af „Den ellevte Junii“, hvor Proprietarien beretter om sine og „Adrian van Enkhuysens“ Negotiationer og Forsøg paa at lure hinanden.
Men under denne Danmarks Tvist med Holland var det, at den danske Regjering (1718) fandt for godt at forhøie Udførselstolden paa Øxne fra 2 Rdl. Spec., der havde været betalt siden 1691, til 3 Rdl. Spec. Dette var ikke heldigt, thi fra nu af aftog Udførselen og hævede sig aldrig mere til den gamle Høide.[2] Hollænderne søgte
- ↑ „Nogle Bidrag til Studehandelens og Studeholdets Historie“ af L. Holst i Dansk Maanedsskrift, udg. af M. G. G. Steenstrup. 1866. I, S. 447 flg.
- ↑ Eutropii Philalethi (ɔ: Erici Pontoppidani) Oeconomiske Balance, Kbh. 1779, S. 159. Et lidet Træk af Hollændernes Misfornøielse med et ældre Toldpaalæg i Norge kan her anføres. Vicestatholder Just Høg skriver til Kongen fra Christiania
har paaagtet – i 1539 faaet et eget Bergefarer-Kollegium (een bijsonder Gildt), der dog i hin Tid, hvorom her tales, vistnok ikke mere existerede. Isaac le Long, De Koophandel van Amsterdam (Rotterdam 1753), II, p. 223.
