Af de mange Handelsforhold mellem Holland og
Danmark-Norge vare disse de vigtigste. Fra Norge fik
Hollænderne væsentlig Trælast og Fisk, tildels ogsaa Jern,
hvorimod man indførte did en stor Mængde Varer. Hvis
man tør tro et samtidigt, i sin Tid meget udbredt Skrift
om Hollands Handel, vare paa den Tid, hvorom vi tale,
300 hollandske Skibe beskjæftigede med Fart og Handel
paa Norge, hvert gjennemsnitlig med en Tonnage af 500
og en Besætning af 10 à 12 Personer.[1] Bergen, Throndhjem,
Christiania og Drammen vare de hyppigst besøgte
Havne. I 1719 var der mellem de Kjøbmænd i Amsterdam,
der dreve Handel paa Norge, et stærkt Ønske om
at faa en Konsul ansat i Christiania, og en Ansøgning
i denne Anledning blev indgiven til Generalstaterne, som
lod Sagen behandle af en Komite, der formodentlig har
henlagt den. Amsterdammerne havde i Ansøgningen allerede
udpeget den Mand, som de ønskede til sin Konsul,
nemlig Peter Vogt, der ved Siden af at være Handelsmand
i Christiania senere blev Lagmand og døde som
Konferentsraad 1767.[2]
At Hollands Handel med Danmark var af ringere Betydning end med Norge, paastaaes udtrykkelig i det nys citerede Skrift om den nederlandske Handel.[3] En
- ↑ Mémoires sur le commerce des Hollandois dans tous les états et empires du monde. Nouv. Ed. Amsterdam 1719, p. 57.
- ↑ Griis’s Relation af 4de April 1719. Om vogt se L. J. Vogts Skrift: Slægten Vogt i gamle Dage, Chra. 1881, S. 66 flg.
- ↑ Pag. 58: „Le Danemarc fournit peu de choses aux étrangers, et son commerce n’est pas si considérable que celui de Norwegue.“ Man erindre ogsaa Erik Pontoppidans bekjendte Fortælling fra sin Udenlandsreise, at paa Børsen i Amsterdam (1720) stod paa den Pillar, der betegnede de Danskes „rendez-vous“, den Indskrift: Bergen en de andre Platz in Denemarc en Norwegen“. Amsterdam havde – hvad man neppe ret
