land, hvis Gesandt gjorde Forestillinger i Kjøbenhavn. At Løsladelsen af Skibene dog udsattes, derfor gav man i Holland Resident Stöcken Skylden.[1] De frigaves dog snart, men kun under den udtrykkelige Betingelse, at de ikke maatte seile til Sverige, hvis Handel og Skibsfart det naturligvis fremfor alt gjaldt at ødelægge under Krigen.[2]
Hollænderne vare derfor fremdeles misfornøiede. De vilde desuden have endnu flere Indrømmelser til Bedste for sin Handel, og Betalingen af Gjælden blev der Intet af. I Sommeren 1718 viste sig, aabenbart som en Demonstration, en Flaade paa ni hollandske Linjeskibe i Kattegat.[3] I Juli havde Griis foreslaaet gjennem en offentlig Deklaration at blotte Hollændernes fortsatte Smuglerier og deres hemmelige Forbindelser med de Svenske, til hvilket Forslag Ministrene C. Sehested og J. G. v. Holstein sluttede sig.[4]
Forholdet lettedes naturligvis noget ved Fredsslutningen mellem Danmark og Sverige den 3die Juli 1720, men Aaret efter var den Handelstraktat mellem Holland og Danmark-Norge udløben, som i 1701 var afsluttet paa 20 Aar og paa særdeles fordelagtige Vilkaar for Holland. Saaledes kom alt for lang Tid paa det uvisse. Det varede hele 10 Aar, inden Differentserne endelig bilagdes, og Mellemtiden optoges med gjensidige Klager.
- ↑ Die europäische Fama, B. 205 (1717), S. 218 flg. Lamberty, Mémoires, vol. X–XI passim.
- ↑ Under 24de Septbr. 1718 omtaler Griis, at et flandersk Skib St. Pierre, ladet fra Gøteborg med Jern og Trælast, var optaget af en dansk Kaper og bragt ind til Christiania. Endnu i 1720 havde en Kaper (armateur) af Arendal, Thomas Thomassen, optaget et Skib fra Amsterdam.
- ↑ E. Holm, Studier til den store nordiske Krigs Historie, S. 206. (Dansk hist. Tidsskr. 5 R., III, S. 615).
- ↑ „Danske Kongers Hist.“ i Geh.-Arch. under 23de Juli 1718.
