verkseier Herman Treschow, de i 1812 nobiliterede Treschowers Stamfader.[1] 1731 var en Sr. Balde dansk Agent, og fra 1735 opføres hans Enke (ɔ: Firma) i mange Aar i Statskalenderen som „Königliche Agentin“.
Hollands og Danmark-Norges Interesser havde, som vi have seet, lige siden Aarhundredets Begyndelse været i Strid med Hensyn til Søfartens Frihed. Men hertil var ogsaa kommet et ubehageligt Gjældsforhold. Hollænderne skyldte Frederik den fjerde Penge. De Tropper, som Kongen havde udleiet i deres og Englands Sold, vare vedblevne at staa i Vaaben mod Frankrige ogsaa efter Danmarks Fredsbrud med Sverige. Men kort efter denne Begivenhed indtraadte det følgerige Omslag i England, da Toryerne kom til Magten, hvilket medførte en Slappelse i Krigen mod Ludvig den fjortende. Marlborough kaldtes tilbage 1711, og den nye engelske Anfører, Hertugen af Ormond, forholdt sig ganske passiv. Fra 1712 af negtede Englænderne yderligere at betale for de danske Tropper, hvis Underholdning saaledes maatte overtages af Nederlandene og Keiseren. I 1714 vare Tropperne endelig marscherede hjem,[2] men uden at noget ordentligt Opgjør havde fundet Sted, og Danmark stod der med utvivlsomme Fordringer paa Holland, hvis.Afbetaling nu henskjødes fra Aar til Aar under forskjellige Paaskud. I 1717 havde man i Danmark grebet til den Udvei at arrestere Skibe fra Provindsen Nord-Holland, der særlig heftede for Gjælden, medens derimod de andre Provindsers Skibe bleve uantastede. Selvfølgelig vakte dette stor Forbitrelse i Hol-
