hovet blev revet fra hinanden (dregit i sundr), saa at man fik fat paa noget af tømmeret“. Dens „tvertræer“ var siden i den skaale, Olaf Jonssøn lod bygge paa Hov.
Foruden disse samlede beretninger findes der hist og her omspredt i forskjellige sagaer enkelte træk, som enten kan styrke, hvad ovenfor tildels er sagt, eller tjene til at udfylde nogle af de der forekommende huller.
I første klasse staar saaledes den bemærkning, at „kor eller gudestuke (goðastúka) var der ved hvert hov; deri var gudebilleder“,[1] og at vedkommende hov var tjældet og glugget,[2] hvilket sidste dog har faaet det urimelige tillæg, at der i det indre ikke nogensteds var skygge, hvad der ogsaa siges[3] om Haakon jarls tempel for Thorgerd hörgabrud paa grund af dets mange „glasglugger“ (?). Endvidere omtales et andet hov paa Island med 100 fods længde,[4] ligeledes høisæder i hovene paa Lade og Syrstrand,[5] tvertræer i vedkommende hov paa Island[6] og kun en dør i hovet paa Mære.[7]
Af nye træk, som vise hovets indretning, kan mærkes, at der flere steder[8] i hovets største eller ydre rum omtales ild midt efter gulvet og derover kjedler, hvori offerkjødet kogtes. Endelig nævnes i hovet paa Lade en dørring,[9] der antoges for at være helt af guld, medens det senere viste sig, at den inderst kun var af kobber.
