gaard Kjalarnes lod reise et „stort“ hov. „Det var 100 fod langt og 60 fod bredt, og Thor blev der mest hædret. Det var i sit inderste rum (þar var gjört af innar)[1] rundt (kringlótt)[2] som en hue, og var overalt behængt med tæpper (alþjalðað) og glugget (forsynet med lysaabninger). I det indre rum stod Thor i midten, og andre guder ved hver side af ham. Lige fremmenfor Thor stod en stall, gjort med megen kunstfærdighed og ovenpaa dækket (þiljaðr) med jern; derpaa skulde være en ild, som aldrig maatte slukne, og som de kaldte viet ild. Paa stallen skulde ogsaa ligge en stor ring af sølv, som hovgoden skulde have paa haanden (eller armen) ved alle sammenkomster, og ved hvilken alle eder skulde sværges. Paa stallen skulde ogsaa staa en stor kobberbolle“, hvori offerblodet optoges. Bygningen var, som det sees, af træ, idet der, da den var stukket i brand og eieren kom for at redde den, „blev gjort stænger med hager paa, hvormed
- ↑ Saaledes i den nyeste udgave, medens den ældre istedenfor de to sidste ord har „at innan“. Dette gjengiver Keyser (anf. st. s. 326), som kun havde den første udgave, med „indeni“, hvilket dog vistnok ikke vel kunde forklares anderledes end den nye udgave, da det forstaaet i betydning af indvendig vilde være tautologisk, siden ingen ved en hvelving kunde som modsætning tænke paa bygningens ydre. Modsætningen er derimod her tydelig imellem det indre rum („afhuset“) og det ydre større.
- ↑ Dette kan neppe, som H. Petersen (anf. st. s. 21) og L. Dietrichson (anf. st. i antage, henføres til grundplanen og forklares om en apsis. Forøvrigt træffes ordet „huve“ endnu i kirkebesigtigelser fra slutningen af det 17de hundredaar om taarnbedækningen, f. ex. paa Borgunds kirke i Lærdal, altsaa med samme betydning som hætte. Men selv om der, som ordene tilsige, menes en hvelving, følgelig sammensat af tynde bord, forekommer det hele mig yderst mistænkeligt, da saadant ikke synes rimeligt i den tid. Det er vel noget, sagaskriveren har overført fra sin tids kirker.
